Svend Gehrs bliver ny kommentator på alle plejecentre i Favrskov Kommune

Ledere fra plejecentre i Favrskov Kommune med Besserkasserne.

Svend Gehrs bliver ny kommentator på alle plejecentre i Favrskov Kommune

Den tidligere sportsjournalist og -kommentator, Svend Gehrs, får de ældre på plejecentrene med til Olle-OL i et nyt aktivitetstilbud. Favrskov Kommune har nemlig modtaget et nyt og anderledes trænings- og motionskoncept til alle kommunens plejecentre.

Den almennyttige forening, Besser i Bevægelse, har modtaget en donation fra ELRO Fonden, som har givet foreningen mulighed for at overrække 72 Besserkasser i hele fem kommuner: Randers, Mariagerfjord, Syddjurs, Norddjurs og Favrskov. De 72 kasser er blevet fordelt i ELROs tidligere forsyningsområde, så de 36 plejehjem og -centre hver modtager to kasser. Fonden giver blandt andet støtte til sportslige, kulturelle og sociale formål. Som en del af overrækkelsen har Favrskov Kommune modtaget 16 Besserkasser.

Ledere fra plejecentre i Favrskov Kommune prøver konceptet

Svend Gehrs er kommentator og assisteret af specialkomponeret musik, autentiske illustrationer og øvelser får han de ældre borgere gennem Olle-OL. Med Besser i Bevægelse bliver motion/bevægelse en del af hverdagen på en nytænkende, skærmfri og nem måde, og dermed er der mulighed for at inkludere alle borgere. Aktiviteterne i Olle-OL består af roning, boksning, 100-meter-løb og naturligvis vandpauser. Hele seancen udføres på 15 minutter. Olle-OL kan gennemføres i fællesskab på plejecentrene, men beboerne kan også benytte tilbuddet sammen med deres pårørende.

Besser i Bevægelse er en videreudvikling af bevægelseskonceptet, Action Kids, som er et tilsvarende bevægelseskoncept henvendt til børn i aldersgruppen 3-6 år. 

Kontaktoplysninger:
Thomas Fedder, projektleder i Besser i Bevægelse.
fedder@actionkids.dk 
40 54 42 38 

Del indhold:

Relateret indhold